Fejrer foråret med gaver

Det er måske ikke så mandigt, og det er måske heller ikke så maskulint, men jeg elsker foråret. Den her tid på året gør noget ved mig. Det store skel mellem ekstrem kulde og lindrende forbrødning i form af varme og nyt liv. Nye blomster kommer op af jorden og nye tider er på vej… Det kan vi godt bruge efter et mørkt efterår.

Det er ved at være et stykke tid siden – det må I undskylde. Vi har været så hårdt ramt af influenza, travlhed og mørke hverdage. Men nu kommer foråret, og det ser jeg virkelig frem til. Med foråret kommer ny energi, nye muligheder og nyt liv. Hele vinteren har vi kæmpet for at komme igennem, og nu står vi på den anden side. Den følelse holder jeg meget af, og det skal fejres.

Jeg synes, at min bedre halvdel har klaret det her rigtig flot. Hun har virkelig trukket læsset herhjemme, og selvom det har været hårdt, er jeg mere forelsket end nogensinde før. Så nu skal kærligheden fejres, og hun og alt hun er skal fejres.

Derfor har jeg brugt et par af de mørke aftener med ipad’en unden tæppet og set efter gode gaver til hende, og det kunne jo være, at nogle af mine læsere ville hjælpe med at finde den rigtige gave. Jeg håber særligt, at nogle af I kvinder, som læser med vil hjælpe mig på vej.

Blomsterkjoler og kold hvidvin

Jeg glæder mig særligt til de varme sommeraftener, men de kølige forårsdage kan også gå, og jeg ved, at hun elsker blomster lige så højt som jeg. Desuden er hun vild med mærket Ganni og de her kjoler er da virkelig fede. Overvejer at give hende den grønne, som helt sikkert ville falde i god smag.

I den kan vi nyde vores gode stunder med glade børn, et glas oliven og et glad køligt italiensk hvidvin. Så er livet altså værd at leve.

Jeg slutter dette indlæg med et smil på læben, for jeg glæder mig i denne tid, for tiderne bliver bedre – det er jeg sikker på.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *