Er dette verdens fedeste gave?

Livet som far er forunderligt, og jeg kan stadig bliver overrasket over de ting, der kan begejstre drengene. Jeg er akademiker og har aldrig været den helt store gør-det-selv mand, ligesom jeg heller ikke er ham der roder meget med maskiner eller lignende. Alligevel har begge mine knægte været dybt dybt optaget af store maskiner som traktorer og gravkøer.

Det ramte den ældste da han var omkring halvandet år og har varet ved lige siden, den mindste har lige fået interessen og vil ikke kigge på andet på iPad end maskiner, og hvis man tænder fjernsynet, kan han finde på at stå pg råbe gravko af skærmen, hvilket er lige dele sjovt og irriterende at høre på, som det jo også er med børns skråleri.

Forleden i jagten på fede videoer på youtube, stødte jeg på nedenstående video, som jeg faktisk kom rimelig meget op at ringe over. Til alle fædre: prøv lige at se den og lad vær med at blive imponeret.

For pokker en maskine, det er virkelig første gang jeg sådan virkelig har haft løst til at lege med noget. Den lille dreng forstod slet ikke, at det var en model, mens den største naturligvis blev fuldstændig opslugt af den, og nu vil eje en for alt i verden.

Jeg er udmærket klar over, at sådanne maskiner både er for indviklet til drengene ligesom det er langt langt over mit budget. Jeg ved ikke hvad de koster, men jeg forestiller mig at 100.000 nok ikke er noget helt urealistisk bud.

Jeg har fundet et mærke der hedder Siku, som nok bliver det kompromis jeg går efter. Større modeller af gravemaskiner, som drengene kan lege med, og som er lidt mere efter vores budget.

Men hvis jeg nogensinde vinder i lotto, så bliver det en model som den i videoen – wauw.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *