oktober 2016

Mit første indlæg

velkommen til bloggen her.

Jeg har egentlig altid haft et lettere anstrengt forhold til bloggere, for hvorfor skal vi læse om andre helt almindelige mennesker og deres helt almindelige problemer?

Det kan jeg faktisk stadig ikke svare på, og derfor har jeg også lidt svært ved at argumentere for, hvorfor du skal læse med på denne blog, men nu er du her, og så håber jeg du bliver bare en lille smule underholdt.

Jeg tror den er lavet som en form for terapi, hvor jeg kan komme ud med lidt tanker og frustrationer, men også med de mange glæder der er i hverdagen. Måske netop derfor har jeg også valgt at holde den anonym, men prøver at finde billeder der passer til, så bloggen bliver lidt mere levende.